2. september 2011

Det er omkring midnat. Der pakkes og ordnes de sidste småting. Sommerfuglene flagrer i maven, og koncentrationen er ikke helt i top.

Det var hårdt at sige farvel til ungerne. Det er lidt underligt sådan af “forlade” dem.

Der er kun ca. 3 timer til afgang – måske lidt søvn kunne være gavnligt…..

3. september 2011

Klokken er 02.30 og det er tid til at stå op – jeg har sovet en time!!!

03.15 er der afgang til Billund – mon far har fået sovet – det er trods alt ham der skal køre….

Turen til Amsterdam går glat, men vi er trætte. 5 timers ventetid venter forude i Amsterdam lufthavn. Restauranten ovenpå byder på udemærket morgenmad og glimrende sofaer til et efterfølgende hvil. Klokken nærmer sig 11. 12.20 boarder vi til næste etape og en flyvetur tilbage i tiden.

Flyveturen gik fint – 9 timer er lang tid, men der var god service og udemærkede film. Da først flight-info viste, at vi var over halvvejs steg humøret lidt, og efterhånden som der blev barberet mere og mere af de 7702 km steg spændingen yderligere, og alle gode idéer om lidt søvn blev opgivet.

Kl. 16.45 ankom vi til hotellet. Her ser lige så smukt og dejligt ud som på billederne.

Vi fik tidlig aftensmad i en af hotellets restauranter og gik til køjs kl. 20. Vi har været vågne i 48 timer kun afbrudt af nogle korte hvil undervejs.

4. september 2011

Kl. 5 var jeg frisk igen, og gik en tur ned til vandet. Carsten var selvfølgelig begyndt at ligge og spekulere på fisketure, så han kunne ikke sove. Det lykkedes ham dog at få ca. 4 timer.

Udpakningen af kufferten bekræftede desværre min manglende koncentration ved den afsluttende pakning – jeg har kun de bukser med, som jeg rejste i……

Heldigvis siger vejrudsigten omkring 29 grader hele ugen, så jeg må vist hellere ud og kigge efter butikker og shorts.

Uha en lækker morgenbuffet – frisklavet omlet med fyld efter eget valg, masser af frisk frugt og alt mulig andet man alligevel ikke kan spise efter en lækker omelet :o)

I dag starter fiskeriet. Der er stør på menuen. Vi skal sejle med Chad i hans båd. Der skulle være en chance for at komme fremad. Den er udstyret med en 8 l jetmotor med 400 hk…

Vi er også så heldige, at Chad hver dag har madpakke med til os til frokost.

8 timer på vandet og en fisk på krogen – en lidt sløj start må man sige. Jeg fangede dog min 1. stør. En lille fyr på 133 cm. Den var oven i købet “jomfru” – dvs. den ikke har været fanget før, så ud over at blive målt blev den også chippet.

Vi fik dog bekræftet, at der er store fisk i floden. En af de andre både fangede en stør på 210 cm. Carsten var lidt misundelig, men Chad (vores guide) lovede, at det kun kan blive bedre, så vi satser på bedre held i morgen. Dagen bød også på en lille fight med en brombærbusk MED torne – ikke det bedste sted jeg kom i land for at tømme blæren :o)

Vi har også set flere laks end nogensinde før – både levende og døde. Alle Stillehavslaks der har gydet dør efterfølgende – en høj pris for at formere sig.

Heldigvis har vi også set en stor flok pinks på vej op i floden, så det virker meget lovende.

Efter et bad stod den på shopping og jeg fik købt shorts, så varmen skulle være mere udholdelig de næste dage.

Vi spiste igen i buffeten på hotellet – aftenbuffeten er mindst lige så lækker som om morgenen.

5. september 2011

Endnu en dejlig dag på vandet. 2 fine stør blev det til. Carsten fangede den første. En fin fisk på 152 cm. Jeg tog den næste, og den var selvfølgelig større :o) 166 cm.

Carsten måtte dog med på billederne – jeg kunne ikke holde den selv!

Vejret var lidt mere udholdeligt i dag – stadig omkring 30 grader, men lidt mere vind….

Aftensmaden fik vi på en tysk restaurant – vi sprang dog over wienerschnitzel mit gemüse og snuppede i stedet en lækker oksemørbrad :o)

6. september 2011

Indtil videre den suverænt bedste dag! Kun et enkelt lille uheld, da “stranden” jeg kom i land på bestod af kviksand…. Det lykkedes dog at komme tilbage i vandet og få mig halet på båden og få begge sko med ombord! Vi sejlede med Felix og godt nok havde båden “kun” 200 hk og udenbords motor – til gengæld har vi fanget dobbelt så mange fisk som de 2 første dage tilsammen. 6 stør har vi fanget i dag – 3 hver. Den største på 2 m og den mindste 60 cm.

Fantastisk sjovt fiskeri – selv Carsten har slet ikke savnet at fiske efter laks endnu…..

Allerede fra morgenen satte vi kursen mod mere strømfyldt vand tæt på Vedderens udmunding. Det skulle vise sig at være en særdeles god idé. Knapt var linerne i vandet før den 1. fisk bed på. En fin lille fyr på 120 cm. Kort efter halede jeg en tilsvarende op. De næste 2 skulle vise sig at være helt anderledes udfordrende. Den første var 2 m og satte for alvor Carsten på en prøve. Efter ca. 20 minutters kamp lykkedes det at sejle den ind til bredden og få den fotograferet.

Den næste var ikke så stor, men den kunne andre kneb – den søgte tilflugt under en træ på bunden, og det kom til at kræve al Felix’s tekniske snilde og kræfter at få den fri, men den måtte overgive sig, og op kom den – selvfølgelig blot for at blive sat ud igen som de øvrige.

Den næste Carsten fangede var en “almindelig” størrelse på 150 cm, men hans arme var vist også godt møre :o) Dagens sidste fisk var en rigtig tøsefisk mente Carsten og Felix. Kun 60 cm med fuld af fight. Den hidtil mest springende fisk der hurtigt fik sin frihed tilbage.

En super dejlig dag der dog har efterladt os godt møre og ømme – specielt i venstre overarm…

I dag har vi fået pizza til aftensmad! Vi var for trætte til at gå ud og spise :o)

7. september 2011

I dag startede vi igen med stør – Carsten har vist helt glemt hvad det primære mål med turen var ;o) 5 stk. fra meget lille til 150 cm blev det til. For at skaffe frisk madding til i morgen blev vi over middag enige om at prøve at fange nogle laks (pinks).

Jeg fik en i 2. kast – begynderheld! Desværre var det en han, så den slap fri igen. Det lykkedes at fange en enkelt hun, så nu har vi lidt friske æg til i morgen. Carsten var ikke helt tilfreds med indsatsen, men måtte konstatere, at disse laks slet ikke opfører sig som dem vi plejer at fiske efter i Norge. Jeg er sikker på, at det nok skal blive godt med lidt mere øvelse.

Dagen blev sluttet af med en bisonbøf på en lokal restaurant – lækkert.

8. september 2011

Hvor går tiden dog bare hurtigt. I dag er det 2. sidste fiskedag, og vi skal på aften/natfiskeri. Vi har derfor formiddagen fri. Vi fordriver tiden med en gåtur gennem byen og lidt shopping.

Kl. 13.30 bliver vi hentet. Vi forsøger igen at fange pinks uden det store held. Der er ikke så mange endnu. Alle arterne har været forsinket i år pga. det dårlige sommervejr. Måske er der kommet flere i morgen.

Vi blev i hvert tilfælde hurtigt enige om, at kaste os over stør i stedet for. Vi fangede en mindre hver i Fraser inden vi satte kursen mod Harrison. De første par pladser gav ikke noget held, men langt oppe ad floden fik Carsten en fin fisk på ca. 150 cm. De fighter meget sjovere i Harrison – formentlig pga. mindre strøm og mere plads. Aftenen bød også på en overraskelse i form af et meget lavtflyvende fly, der pludselig kom imod os ca. 10 m over vandoverfladen. Vi dukkede os alle pr. refleks og stod måbende og så på…… Chad fik dog fremstammet, at det vist ikke var helt lovligt!

Da det blev helt mørkt meldte endnu en stør sig på banen. Det var rigtig sjovt at fighte den i mørket og jeg fik efterfølgende meget ros af Chad for indsatsen, og det er jo altid dejligt :o) Det var samtidig aftenens sidste fisk, men med ca. 165 cm kunne det vist også gå an….

21.30 var vi i land (det bliver mørkt omkring kl. 20 herovre).

Vi kan lige nå et hurtigt bad inden vi har en aftale med ungerne på Skype – det bliver dejligt at “se” dem igen.

9. september 2011

Så kom der endlig laks på krogen. Efter en sløj morgen med størfiskeri kastede vi os over pinks fra stranden på en ø i Fraser. Carsten følte sig straks hjemme – jeg fik et kursus i fluefiskeri af Chad og kort efter var jeg også på banen.

En ret tilfredsstillende fornemmelse at kunne impornere profferne. Min succes var allerede nået hotellet, da vi kom i land….

Laksene er for alvor ved at komme op i floden, og vi fangede mindst 20 hver – vi holdt hurtigt op med at tælle….

Alt i alt en meget tilfredsstillende uge. Mellem 20 og 25 stør tilsammen og over 20 laks hver på en dag – hvad mere kan man ønske sig?

Dermed er det desværre også tid til at sige farvel til Chad og fiskeriet. Udlejningsbilen venter sammen med nogle spændende køretur ud i det blå.

Fordelen ved at vi ikke skal fiske stør mere, er at de blå mærker nu får en chance for at forsvinde. Jeg har blå mærker hele vejen over maven, hvor jeg har sat enden af fiskestangen imod, når støren skulle hales ind – det ser ret godt ud….

Chad kørte os til Chillewack efter bilen, da det er der han bor, og derefter var vi på egen hånd.

Vi startede selvfølgelig med at misse en afkørsel mod Harrison, men det ledte os til gengæld til Fraser River Lodge, som også havde været inde i vores overvejelser, da vi skulle vælge opholdsstedet til vores eventyr.

Vi var selvfølgelig nysgerrige, og kørte ned for at se stedet. Det var rigtig flot og lå knap 100 m fra floden, men den spektulære udsigt vi er velsignede med i Harrison mangler, så vi kørte derfra godt tilfredse med vores valg.

Vores bil er forøvrigt en Dodge Avenger indregistreret 1. gang den 27. april 2011 – vi klager ikke. Vi havde ellers spøgt med, at vi nok fik en Kia, og da der også holdt sådan en på udlejningsfirmaets p-plads blev vi lidt nervøse – ikke lige hvad man drømmer om her i pick-up-truck paradiset…….

10. september 2011

1. dag uden fiskeri. Vi starter som vanligt med tidlig morgenmad, så vi kan komme afsted i ordentlig tid – Carsen syntes dog jeg var lidt langsom, men det viste sig at være en fordel, da målet for vores 1. stop først åbnede kl. 10, så vi kom kun til at vente 15 min.

1. stop på turen var Hells Gate. Det er et sted, hvor floden i forvejen er meget smal, og strømmen derfor meget kraftig. Da man skulle sprænge klipper væk for at bygge jernbanen, fik man sprængt lige rigeligt, og det blev strømmen jo kun værre af. Man har derfor måttet bygge kæmpe fisketrapper for at fiskene kan komme op og gyde ovenfor.

Forventningen var, at man enten kunne tage svævebanen derover eller vælge at gå over broen – men vi blev klogere. Der var kun 1 vej over, så jeg måtte bide i det sure æble og tage svævebanen. Hells Gate er et impornerende sted, hvor vi også fik lært lidt Canadisk historie.

Vi havde ingen faste planer for resten af dagen, så vi fortsatte nordpå. Her så vi bl.a. hvor Thompson River og Fraser River mødtes.

Et meget specielt syn, da Thompson er meget klar blå og Fraser lys brun, da her flyttes store mængder sand med strømmen.

Vi fortsatte længere nordpå, og besluttede at stikke østpå gennem et indianerreservat, og så tage en anden vej tilbage sydpå.

Det var en blandet fornøjelse at køre gennem reservatet. Der var mange smukke steder, men også meget usle beboelser med omgivelser der mere mindede om lossepladser end haver.

Sidste stop på turen blev Bridal Falls udenfor Chilliwack. Bridal Falls er Canadas 6. største vandfald.

Vel “hjemme” igen kunne vi lige nå hotellets skønne buffet til aftensmad. Jeg tør slet ikke tænke på, hvor meget vi har taget på herovre – det er vist meget godt, at vores fantastiske tur nærmer sig en ende.

11. september 2011

I dag har vi været på seightseeing i og omkring Chilliwack.

Først var vi på shopping og dernæst satte vi kursen mod Chilliwack Lake. Undervejs gjorde vi stop ved elven og spiste vores frokost. Vi var også inde og se et klækkeri, hvor kongelaksen i bogstaveligste forstand stod og bankede på for at komme ind.

Carsten kunne ikke modstå fristelsen og hoppede over hegnet til bækken, for at filme fiskene med hans kamera, der kan tåle at komme under vand.

Efter et stop ved søen var det tid til at finde en passende fiskeplads. Det skulle vise sig at være nemmere sagt end gjort. Enten var der fyldt med badende, eller også var det ufremkommeligt. Til sidst lykkedes det dog at finde en god plads, og stængerne blev luftet en sidste gang. Her fandt vi også et sted, hvor vi kunne se laks i 100-vis i elven, og “undervandskameraet” blev fundet frem igen.

I morgen er eventyret slut.

Kufferterne skal pakkes og næsen vendes hjemad igen. Det bliver nu dejligt at se børnene, dyrene og alle de andre derhjemme igen. Det har været en fantastisk tur – vi vender gerne tilbage en dag.

12. september

Den sidste omelet nydes på hotellet og kufferterne pakkes.

Tonys kone (ejeren af BC Sportfishing Group) kørte os til lufthavnen. Hun er ligesom sin mand og alle andre canadiere vi har mødt et utrolig behageligt menneske, og turen gik hurtigt. I lufthavnen havde vi lidt bøvl med overvægt i den ene kuffert, men Carsten fik ved hjælp af sine gode talegaver talt os fra et gebyr på 75 $.

Flyveturen til Amsterdam gik fint – det var væsentlig mere blæsende til Billund, og i en lille maskine kunne det mærkes, men mærkelig nok faldt jeg på denne tur i søvn for 1. gang…..

I lufthavnen ventede mor og far med ungerne – det var rigtig dejligt at se dem igen, men hvor var der dog koldt…….